I det 21. århundrede er danske mænd igen lige så stille begyndt at gå med smykker. Kong Frederik X af Danmark bar et Shamballa-armbånd den 14. januar 2024, da han fra Christiansborgs balkon blev udråbt til konge.
Dette armbånd blev ikke blot bemærket, men også livligt debatteret i medierne i nogle dage, inden andre emner overtog spaltepladserne, æteren og cyberspace. Men mon ikke det royale armbånd i en så historisk og betydningsfuld situation kan være med til at styrke denne relativt nye trend med smykker til mænd?
Northern Legacy: Robuste smykker til mænd
Der opstår flere og flere juvelerer og smykkefirmaer med særligt fokus på smykker til mænd. Et sådant firma er Northern Legacy, der startede i 2015, har adresse i Aalborg, og som skaber og forhandler robuste, maskuline herresmykker, hvoraf mange har symboler og inspiration fra vikingetiden, kombineret med moderne design.
Smykker til mænd fra Northern Legacy er af sølv- eller guldtonet rustfrit stål – og det skammer de sig ikke over! Okay, der er ikke tale om sterling sølv eller 18 karat guld. Men smykkerne er så solide, at de sælges med livstidsgaranti; priserne er til at betale; og fremtoningen er præcis så vikinge-agtig (eller for nogle designs vedkommende så tilpas “mafia”), som målgruppen må formodes at kunne lide. Var der ellers noget?
Et overskueligt sortiment
Udvalget af smykker til mænd hos Northern Legacy er overskueligt og ukompliceret, men hverken kedeligt eller ensformigt. De eneste kategorier i webshoppen er halskæder, ringe og armbånd, men hver kategori indeholder elementer fra mange serier. Kompasset og det beslægtede nordiske symbol Vegvisir (“Vejviseren”) optræder i halskæder og signetringe; og de kraftige, måske lidt “mafia”-agtige Sequence- eller Cuban link kæder findes til såvel halskæder som armbånd.
Trods symbolikken og strukturforskellene er Northern Legacys smykker til mænd fleksible og alsidige at bruge. De kan bæres i forskellige kombinationer, til forskellige outfits og i forskellige situationer.
Du kan også vælge et af de mange “pakketilbud” fra Northern Legacy, som kombinerer en halskæde og en ring, der er designet og udvalgt til at supplere hinanden fejlfrit – eksempelvis et Black Onyx-smykkesæt, et Kompas- eller et Vegvisir-sæt smykker til mænd; som alle fås i sølvtonede og guldtonede versioner.
Holdbarhed med livstidsgaranti
Northern Legacy-herresmykkernes robuste holdbarhed og livstidsgaranti beror ikke mindst på den PVD-belægning, stålet er behandlet med, og som bevirker, at smykkerne er modstandsdygtige mod vand, sved, parfume m.m. – du kan bruge dem til daglig og have dem på altid, uden at de mister farven eller glansen.